DGK Storstrømsudvalg: Aktiviteter

Dyrlægeaftnen

 

Til dyrlægeaftnen i januar var der mødt 32 personer op for at høre dyrlæge Lars Olesen fortælle om:
-  Bekæmpelse af lopper
-  Vaccinationer
-  Fodring herunder BARF (
biologisk passende råt foder)

Det blev en spændende aften, hvor deltagerne fik rig mulighed for at få besvaret spørgsmål, særligt punktet med lopper havde stor interesse, da mange var plaget af lopper grundet den fugtige sommer og sene ankomst af frost.

Alle fik en loppekam m.m. med hjem, og Lars fik megen ros for aftnen.

Det årlige medlemsmøde i 2011


Medlemsmødet blev afholdt på biblioteket i Nr. Alslev 11 OKT.

Mødet starte med 1 minuts stilhed for at ære vort udvalgsmedlem Birte Floridon, som to dage før pludselig døde under et motionsløb. 

Der mødte 40 medlemmer op, hvoraf 39 var stemmeberettiget.

Det nye udvalg kan ses under, Udvalgsmedlemmer.
Nyindvalgte i udvalget er, Jørgen Rungwald, Maybritt Boesen og Jan Flørning, hvorefter udvalget tæller 7 personer. Som suppleanter blev valgt Theis Ballin og Lene Gutfeld. Henny Andersen fortsætter som revisor.
Da alle punkter var færdigbehandlet afsluttedes som altid med, kaffe med håndmadder og kage, hvorefter der var bankospil, hvor både mortensænder, rødvin og andet er på spil.
Udvalget sammensætning kan ses under Udvalgsmedlemmer.

SOMMERFEST I MERN
 

Den årlige sommerfest og afslutning tirsdag den 30. august, på udendørs-træningen, som Henny og Erik afholdt for 5. år i træk i Mern, var igen enstor succes med deltagelse af 52 hundefører og hunde. Som sædvanlig havde Henny og Erik udtænkt spændende, sjove, lette og svære opgaver. Efter anstrengelserne blev der serveret grillpølser, kartoffelsalat, øl og vand.Tilsidst blev resultaterne læst op og deltagerne kunne vælge præmier fra et overvældende præmiebord.

Henny og Eriks præmiebord
ER AFHOLDT

Aftenturen ved Fuglsang i maj

 

Så er Storstrømsudvalgets forårsaftentur gennemført, i fint vejr.

Der deltog 22 personer i vandreturen, som tog ca. 1½ time. Det var en skøn og interessant tur, hvor vores medlem Rune, som er skovfoged og ansvarlig for Fuglsang områdes vedligeholdelse, levende kunne fortælle os meget om parken og det fredede naturområde Skejten ned mod Guldborgsund. Vi fik også stedet historie, som starte i middelalderen som en borg ved en vandvej til Sakskøbing og i dag er kendt for et nyt kunstmuseum og som et samlingssted for mange kulturaktiviteter i og omkring hovedbygningen.

Vi kunne efter turen sidde ude og hygge os, drikke kaffe m. en lille en, spise hjemmebagt kage og se en flot solnedgang.

I den nedlagte køkkenhave